P1010024
CV
Anders Gustavsen-Sprotte er uddannet Almen musikpædagog fra Det Fynske Musikkonservatorium i 1996 med korledelse, ensembleledelse og elementær musikopdragelse som hovedfag, samt klaver som instrmentalt specialfag. Som efteruddannelse har han en diplom i Kommunikation og relationskompetence.
Anders er til daglig ansat ved Mgk (konservatorieforberedende kursus) på Fyn hvor han underviser i SSB (kropsfag), og ved Odense musikskole, hvor Anders varetager undervisning i klaver, rytmisk sammenspil, rytmik, SSB, teenagekoret Vox-Pop og ungdomskoret Watashi. Desuden er Anders leder i Ringe Kirkes Gospelkor.
Anders har siden 1997 også undervist på forskellige højskoler hver sommer. Senest på Familie kursus på Uldum Højskole og tidligere på Støvring højskole i rytmisk kor og SSB, og har god erfaring med højskoleundervisning.
Anders har i 11 år arbejdet i en stilling som gospelkonsulent for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, og har i denne forbindelse arrangeret Odense gospelfestival som hvert år samlede 350 glade gospelsangere til Odense. I de senere år har Anders været en hyppigt anvendt instruktør på diverse efteruddannelse kurser, med undervisning i både korledelse, direktion, sammenspilsledelse og kropsfag som SSD og SSB.

Anders kommer meget rundt i landet og laver korworkshops eller fungerer som gæsteinstruktør på besøg i forskellige kor. Med stor erfaring og faglig dygtighed er Anders kendt for at være en meget entusiastisk og energifyldt underviser.

Hent billeder klik
her

_MG_0269 _MG_0313 DSC_3027 _MG_0311
Dygtig formidler - Smittende - Energisk - Engageret